Vil du være med til at videreudvikle et levende og kreativt miljø for unge? Har du lyst til at arbejde med engagerede og initiativrige unge mennesker, der vil gøre en forskel? Så er det dig, vi leder efter!
Syddjurs Ungdomsskole søger en selvstændig og initiativrig medarbejder til Ungemiljø Rampen i Ebeltoft – et kreativt, alkoholfrit +16-fællesskab drevet af unge, for unge. Stillingen er på 7 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. marts 2025.
Om RampenRampen er et kulturelt fyrtårn – et unikt samlingssted, hvor unge kan udvikle og udfolde deres kreative idéer, arrangere events og skabe fællesskaber. Her afholdes alt fra koncerter, kunstudstillinger og skatekonkurrencer til filmaftener, foredrag og strikkeaftener. Rampen er 100 % alkoholfri og drives af et engageret crew på cirka 15 dedikerede unge, der brænder for at skabe et inspirerende miljø for kommunens ungdom.
Om stillingenDu en central del af fællesskabet og en vigtig sparringspartner for de unge. Din opgave bliver at hjælpe med at skabe struktur, facilitere idéudvikling og støtte de unge i at tage ejerskab over deres projekter. Sammen med dem vil du koordinere større events som
Blue Ocean Festival og sikre, at Rampen fortsat er et inspirerende og inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne.
Hvem er du?Vi søger en person, der:
- Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
- Er nysgerrig og passioneret omkring ungdomskultur.
- Har erfaring med eller interesse for at arbejde med unge i alderen 15-25 år.
- Er god til at motivere, skabe overblik og koordinere projekter.
- Har en forståelse for fællesskaber og kreativt iværksætteri.
Hvad tilbyder vi?
- En fleksibel stilling med 7 ugentlige timer.
- Et inspirerende og unikt ungesmiljø med unge, der brænder for at skabe noget fedt.
- Muligheden for at udvikle Rampen og styrke ungdomskulturen i Syddjurs Kommune.
AnsøgningsfristSøndag d. 23. februar 2025.
Yderligere information:For yderligere information om stillingen kontakt afdelingsleder Søren Berg på tlf.: +45 29279448
Se mere på
www.ungsyddjurs.dk eller find Rampen på instagram og facebook.
Vi glæder os til at høre fra dig!Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/jobSyddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet. Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.