Klubmedarbejder søges til Ungdomsskolehuset i Ebeltoft
Ansøgningsfrist:
23. februar 2025

Stillingkatagorier:
Undervisning, Børn & Unge

Tiltrædelsesdato:
Hurtigst muligt

Afdeling:
Distrikt 1, Ungdomsklubber

Kontaktperson:
Søren Vig Berg

Telefon:
29279448

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Bliv en del af UngSyddjurs – Vi søger en energisk klubmedarbejder til Ungdomsskolehuset i Ebeltoft!

UngSyddjurs søger engageret klubmedarbejder til en fast stilling på 30 timer om ugen.

Brænder du for at arbejde med børn og unge? Er du initiativrig og elsker at skabe aktiviteter, der inspirerer og motiverer?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en dedikeret klubmedarbejder, der trives i en rolle som igangsætter og har lyst til deltage i forskellige aktiviteter med vores børn og unge. Hvis du har en særlig interesse for fysisk udfoldelse og kan lide at arrangere spændende aktiviteter, vil det være en ekstra fordel – vores målgruppe elsker nemlig at være aktive!

Om UngSyddjurs

UngSyddjurs driver ti ungdomsskolehuse i Syddjurs Kommune, hvor vi tilbyder fritidsaktiviteter for børn og unge i alderen 10–18 år. Hvert hus rummer både en juniorklub og en ungdomsklub.

Arbejdstider:
  • Juniorklubben har åbent fra kl. 13.00 til 17.30, og fredage til kl. 17.00.
  • Ungdomsklubben er åben tirsdage og torsdage indtil kl. 21.00.
  • Der vil desuden være møder, arrangementer, ture og rejser, som kan foregå uden for de faste arbejdstider, herunder i weekender og skoleferier.
Vi søger en klubmedarbejder, der:
  • Er uddannet pædagog eller har en anden relevant baggrund.
  • Har stærke relationelle kompetencer i arbejdet med børn og unge.
  • Har erfaring med målgruppen (en fordel, men ikke et krav).
  • Er nytænkende og initiativrig.
  • Elsker at være aktiv og skabe meningsfulde oplevelser for børn og unge.
  • Kan planlægge og gennemføre spændende aktiviteter og events.
  • Er en ansvarlig teamplayer og en tydelig rollemodel.
  • Interessere sig for IT, spilkonsoller og tidens teknologiske trends.
Vi tilbyder:

Et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø med fokus på din personlige og faglige udvikling. Du får muligheden for at præge udviklingen af Ungdomsskolehuset i Ebeltoft. Vi er en arbejdsplads, hvor trivsel og udvikling for børn og unge er i centrum.
Ungdomsskolehuset i Ebeltoft er en del af UngSyddjurs, der spiller en væsentlig rolle i børne- og ungdomslivet i Syddjurs Kommune.

For den rette kandidat kan der eventuelt være mulighed for at supplere med timer som medarbejder på Ebeltoft Skole, hvilket kan give en samlet arbejdstid på op til 37 timer om ugen. Den endelige aftale afhænger af behov og ønsker.

Ansættelsesforhold:

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist: søndag den 23. februar 2025.

Samtaler afholdes onsdag den 26. februar 2025.

Yderligere information:
For yderligere information om stillingen eller evt. en rundvisning i Ungdomsskolehuset i Ebeltoft, kontakt afdelingsleder Søren Berg på 29 27 94 48

Se mere om Ungsyddjurs og vores aktiviteter på www.ungsyddjurs.dk

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs
 


Send ansøgning

Om Syddjurs Kommune
Syddjurs kommune skal være en attraktiv og dynamisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau.
Det betyder: Vi vil skabe robuste og faglige miljøer. Vi vil være åbne, lydhøre og hylde de kreative og gode idéer. Vi tror på, at trivsel skaber engagerede og dygtigere medarbejdere og forventer derfor, at ledelse og medarbejdere er i dialog om de bærende værdier på arbejdspladsen.

Hovedgaden 77 · 8410 Rønde
Telefon: +45 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk